søndag den 28. august 2016

Halligarth

Halligarth sjalet har længe været en favorit. I Todbjerg sidste år (Annette Danielsens lille strikkeevent her ved Århus) købte jeg garnet hos Rasmilla.

Jeg slog op til sjalet under strikkefestivallen på Fanø sidste år, og i dag blev det færdigt. Det har boet i strikkekurven og været det, jeg tog op, når jeg ikke havde andet. Garnet er fantastisk, og opskriften er faktisk også, ret hurtigt kan man mønsteret udenad.

Jeg er egentlig ikke til lilla, men det her har noget stålblåt over sig, jeg virkelig godt kan lide.








Jeg har brugt ca 1,5 nøgle Manos del uruguay silk blend fino og strikket på pind 4. Egentlig er der en lacekant man skal strikke på, men jeg synes, det er synd, jeg kan bedre lidt det grafiske udtryk.

mandag den 4. juli 2016

Il Grande Favorito, den nye sort

Jeg har allerede en. Men jeg havde den ikke i sort. Det har jeg nu.
Tænk engang, at jeg ikke ejer en sort sweater, altså lige indtil nu. Den er perfekt. Den er blød, for det er alpaca og brushed alpaca silk, den passer, ærmerne er lange, alt er godt!






søndag den 8. maj 2016

Pink Memories

Isabell Kraemer er en af min absolutte yndlingsdesignere. Hun har for nyligt udgiver opskriften "Pink Memories", en opskrift der forener alt det, jeg synes bedst om: godt enkelt design, godt garn og smuk farve!
Jeg har altid haft en svaghed for de lyserøde nuancer, så måske derfor talte "Pink Memories" til mig med det samme. Farvejagten er altid spændende, jeg havde udvalg mig den helt rette nuance af pink ved garnudsalg; deres Blackhill Højlandsuld i farven "søstjerne". Det er det perfekte navn til garnet, for det er præcis søstjernefarvet. Kid-Silken fra Lana Grossa er gammelrosa, og en umulig farve ved siden af søstjernen, men sammen kunne de noget særligt.....





Her kommer farven bedst til sin ret




Faktaboks:
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke. Isabells opskrifter er altid vidunderlige at følge.

mandag den 15. februar 2016

En, to, tre, FIRE

Bloggen har været stille, for jeg har strikket på FIRE. Den har været på pindene længe, den har været dejlig at strikke og aldrig kedelig, men jeg har alligevel til sidst været lidt utålmodig. Nu er den færdig, og jeg er lettet og glad, den passer perfekt!

Nu kan jeg starte, på lige hvad jeg vil, jeg ved godt hvad, jeg har bare ikke fundet det rette garn endnu, men den jagt elsker jeg!













 Knapperne er købt hos Garnværkstedet, de har dem i tre størrelser, jeg har valgt den største.

Faktaboks:
Opskrift: Fire, fra bogen Ti trøjer af Rachel Søgaard.
Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg i farven Rullesten
          En tråd drops alpaca i farven 7020. Jeg kan ikke huske hvor meget, men en del :-)
Pind: 4,5 og 5.



søndag den 10. januar 2016

Når søndag er bedst.....

Når søndag er bedst, dufter der er nybagte brød og kager, og der er strikketøj i sofaen.

Jeg strikker alt hvad jeg kan på "Fire" af Rachel Søgaard, det tager lidt tid, så jeg får ikke strikket på så meget andet, den skal jo være færdig, imens vejret stadig er til det.



Jeg har brugt min formiddag på at rydde op i mine køkkenskuffer, det er ikke småting, der kan gemme sig der. Nu er 60% smidt ud, og pludselig have jeg et overblik over alle ingredienserne, så nu er der en banan-kokos-dadel-chokoladekage i ovnen, bagt på slum. (Håber det lykkedes, måtte hælde kagen tilbage i skålen efter 20 min, da den stadig havde konsistens af grød. Jeg havde prøvet at lave den uden hvedemel og kun brugt mandelmel, men det kan man måske ikke, nu er der kommet mel i, og den er tilbage i ovnen, vi krydser fingre.)


Der er også boller og pølsehorn på vej



Sneen vælter ned, der er snart ild i brændeovnen, og hvis kagen er en succes, så er det en helt perfekt søndag :-)